Samband   |
Legukkurin

Kkurin og matger.

Illustration

 

Intro:

 

flestu legum skal gerast heitur matur. Um talan bert er um eitt einkult mlt so kann oftast vera lttari at gera ta primitivt, men er ta ein longri trur, so skal gongd grtirnar. Lutakarnir hava heimanifr gjrt eina matskr og keypt alt inn sum skal til. So er bara eftur at koma gongd.


Ein matskr kann vera;

Morgunmat: havragreyt, yogurt, mjlk, brey, ost, sltutj, musli.

Morgun snack: Ikki nkur verulig mlt, men kanska ein gulart ella eitt srepli.

Dguri: heitur matur, vi eplum, rs ella spaghetti, kjt, fisk og grnnmeti. Ein lttan dessert ella okkurt slag av frukt.

Te-munn: ein kop av The, kaffi, saft ella mjlk og til dmis ein breyfls.

Nttura: Rugbrey vi plegg, frugt, grnnmeti ella onkur heit suppa.

Kvld-drekka: Ein Te-munn ella kanska kakao, keks ella kaku.

 

TIPS:

Minst til, at ta er ikki loyvt at kynda bl bygdum ki, og bert vi loyvi fr leiara tykkara. Hav alt trygdina ordan, er talan um bl, so syrg fyri at hava eina spann av vatn ella um til ber sand.

Ein mat-plan ger ta nemmari at halda skil hvat skal takast vi leguna ella ikki. Skriva niur allar mltir og hvat skal brkast av fiski, kjti, eplum, mjl og so vari.

leguni er nemmari at lata uppgvunar kkinum ganga upp skift, so at onkur ikki alt stendur og vaskar upp ella tann sami alt ger matin.

Vatn til uppvask setast t t dgurin fer bori.

Keyp matvrur uttan tilsetningsstoffir, ta minkar rissiko fyri alergitbrot.

 

 

Kkurin:

 

Fyri best at halda skil mat og matger, er tdningarmiki, at alt er klrt renn sett verur t ,  og at maturin er skorin til og vatn til eplini koyrd grtuna. Maturin skal og av blinum rttari rekkufylgu, ta nyttar einki at knettini eru kka og eplini ikki eru farin grtuna enn.

Gear

 

Ein gan kassa til tstr er riligt. Hann skal kunna hava alt tstr innan og kunna tola at transporterast harliga. Kassin er eisini gur at brka sum kksbor. kassanum kann til dmis vera; grtusett-3grtir vi lok ( grturnar skullu helst kunna setast inn hvrja ara fyri at spara upp plssi kassanum ), steikipanna, skeribretti, breyknvur, eplaflysari, dsaopnari, rvijarn, grnnmetisknvur, pskirs, ostaknvur, oysa, liturmt, plastikposar, vatndunkur, kltar, uppvaskibust, uppvaskispa, grtusvampur ( rens-let), brnspu, svvulpinnar, alu-folie, kkkspapr og bakipapr.

Keyp alt gan kvalitet av tstr til kks-kassan, ta heldur longri og er bligari longdini.

 

Kksbori, er stai har maturin verur haggreiddur renn hann kemur grtuna. Fyri ta mesta er eitt vannligt skeribretti nokk, men strri legum er eitt kksbor ta besta. Ta kann tilvirkast r raftum til eitt bor og kanska eisini hillar til kksgreiir ella grtur.

Bori er ikki eitt krav, men er t og tilfar, kann ta gerast ein stuttligur aktivitetur. Eitt standard bor er tveir A-bukkar, raftir millum til bor og so raftir suni til at sita .

 

Vilkahald av kkstger er altavgerandi fyri at ein lega eynast vl ella ikki. Um maturin verur haggreiddur skitnum grtum ella knvanir og skeribretti ikki er vl vaska, so kann ta vera orsk til bkilsku og ringasta fri mat-forgiftning. Eftur hvrja fer, t tstr er brkt, skal ta vaskast biologist niurbrtiligari uppvaskispu og turkast vl. Er onkur trsleiv, skal hon hava ga t til at torna, t annars kann hon modna. Ta sama vi uppvaskibust, handklum, viskistykkjum og kltum.

stormkkken
 

 

Grtur sum brkast yvir bl skula smyrjast inn ren brk, almindilig brn-spa er tmerka at brka. Eftur brk skula grtur sjlvandi vaskast vl innan vi heitum vatni og uttan vi rens-let. Hevur ein grta bugglur kunnu hesar nemt rttast vi einum tr-klossi og einum hamara. T komi verur heimaftur er best at geva grtum og rum tstri eina ekstra reingering og tildmis hyggja um naka tstr skal skiftast t.

Grtir av aluminium smitta av og skula t aldrin brkast til goymslu av matrestum og heldur aldrin til at pska flda . tger av plastik smeltar hgum hita, so hald ta vekk fr bli og opnum eldi. Ansa serliga eftur, um ta brkast feittstoff til at steika yvir bl; feitti kann gerast so heitt at ta kemur eldur ta; um so er, so ikki brka vatn til at royna at slkkja ta, brka eitt teppi ella okkurt lknandi. Ta er eisini eitt gott hugskot at hava eina spann av sandi hj til at stoyta eldin um so er.

 

Matur skal goymast forsvarligani og ikki koma samband vi mold, flogkykt ella djr. Keyp aldrin strar portinir inn av frskari frukt ella grnnmeti, t at ta spillist skjtt, ansa serligani eftur kjt og fisk.

Uppbevaring av mati kann klrast vi plastikposum, men ver klr yvir kondensvatn; ta fungerar sum ein oasa fyri bakteriur. Plastikkassar vi lok ella alu-folie, fungera eisini gott til matvrur sum ikki spillast ov skjtt. Skal maturin halda sr nakrar dagar, kann loysnin vera at grava eitt hol og brka ta sum kliskp. Holi skal vera minimum 30 cm djpt og dekkast innan vi einum plastikposa og eitt lok skal vera holinum. Ger ein tr-bukk oman holi so at eingin trakkar lemmin og dettur niur holi. Ansa eisini eftur at rottir og ms ikki sleppa til matin.

Kliskp

Reinligheit kkinum, eisini meira primitivum legum, er tdningarmiki. Vaska hendurnar, vaska tgerina millum brk, aftan brk og at syrgja fyri at kltar og viskustykkir heingjast til terra. Rudda upp mean maturin verur haggreiddur, ta lttir um upprudding aftan .

Uppvask skal takast beinavegin aftan hvrja mlt. Hettar kann gerast einari grtu. Er maturin brendur botn, kann hon setast blot og so royna at skra vi stlull ella rens-let og lunkaum vatni.

 

Um ringur lugtur og flugur skullu sleppast undan, er ein 'feitt-fella' neyug. Ein feitt-fella, er til uppvaskivatn og feitt fr matinum ( OG EINKI ANNA ). Stoytur man feitt vekk fr matinum bin, kann ta taka r at treingja niur moldina. Ein feitt-fella kann gerast vi at grava eitt hol sum er minimum 30 cm djpt, so at hundar ikki skula grava ta upp aftur. holi koyrist so ein plastikposi har ngv sm hol eru botninum. posan koyrist so turt hoyggi; hoyggji tekur feitti r uppvaskivatninum og matinum. Skift hoyggi t minst einafer um dagin; ta kann brennast blinum, men ikki t matur skal gerast og ikki brenna plastikposan. Set ein tr-bukk oman holi so eingin dettur ta.

 

Skrell skal sorterast. legum skal skiljast sundur millum flskur, glas, plastik, metal og matrestir. Papr kann brennast bli, men ansa eftur at einki plastik ella aluminium er eftir aftan.

 

Eitt skrell-hol er ein g loysn til at sleppa av vi matrestur og restur av sku sum koma fr blinum, aftur er ta umrandi at holi er minst 30 cm djpt so at djr ikki grava ta upp aftur og at har er ein tr-bukkur oman so eingin dettur holi.

 

Ein hoyggjkassi, kann spara upp brenni og hvat krevst av matgerini. T maturin er komin upp spruttkk, koyrist hann niur hoyggjkassan, so kkar ta liugt har . Minnast skal t, at ta tekur trggjar ferir so langa t at gerast liugt kassanum enn bl. So eplir ella rs, skal vera kassanum tveir tmar. Loki grtuni og kassanum, m vera heilt ttt. Eitt alternativ til hoyggjkassan er at pakka grtuna inn eitt handkli og san inn ein ella tveir soviposar. Fyri at handkli ikki skal gerast skiti, kann grtan ballast inn avsir ella okkurt tlkt.

Hoyggjkassi

 

Ta er ikki neygut at hoyggjkassin skal innihalda hoyggj; ta ber vl til at brka steinull ella okkurt lknandi.

 

Ein slhitari kann til dmis brkast til at hita vatn uttan eld. Ger ein kassa og syrg fyri at ein sa er glas ella gjgnumsigtut plastik. Set so ein svartan vatndunk niur kassan. Forbind eina slangu til eina spann, har t koyrur kalda vatni . Set ein krana mtsattan enda av hvar ta kalda vatni kemur inn. Syrg fyri at spannin vi kalda vatninum er vl oman fyri kassan. Hgri spannin er, hgri er trsti vatndunkinum. T ta heita vatni verur brkt kemur kalda vatni dunkin og verur sani hita upp. Syrg fyri at ta alt er vatn spannini.

 

TIPS:

Rs kkiposum lttir um reingeringina av grtuni aftan. Knvar halda sr longri hvassir, um eitt tr skeribretti verur ntt. Plantumargarin er nemmast at brka til steiking og er nemt at uppbevara. Vndrukirnuolia hevur ikki smakk ella lukt, um ta brkast til steiking. mati vi til dmis spinat og persillu, er vandi fyri at vandamiklar bakteriur dannast, so ikki er raligt at goyma tlka mat. Mjlk kann erstattast vi 'dansk-vand' um onkur hevur laktosu-alergi. Kanna alt at maturin er liugt stoktur/kkaur renn ta verur eti, serliga t talan er um kjt og fugl.

Eitt kkstelt er ein fyrimunur, men einki krav einari legu. Kkstelti skal, um best ber til, standa skugga.

 

 

 

Stormkkurin:

Stormkkur

 

Skal gerast matur til bert ein ella tveir persnar, kann ein stormkkur vera sera hentur. Stormkkurin hevur stt navn fr, at teir kunnu brkast sjlvt sterkum vindi og eru so einklir at teir ikki kunnu brkast skeivt. Ein stormkkur ella Trangia sum teir eisini kallast, bestendur av einum botni, skermi, sprit-brennara eisini kalla hjarta, grtir og lok sum eisini er panna; eisini er eitt hondtak og ein reim sum fylgja vi. Ein standard stormkkur vigar um eitt kilo. Har brkast fltandi spritt at brenna vi.

Koyr ein sjatt av vatn spritti renn eldur verur settur , ta minkar um mongdina av st sum setur seg undir botnin grtuni. T skal aldrin meira enn 10% av vatni koyrast . Cirka ein litur av sprit pr persn um vikuna. Tryggja at ta ikki er eldur sprittinum renn meira verur stoytt .

 

 

 

 

Primitiv matger:

Primitiv matger er matger uttan ntslu av grtum ella pannum. Ta er vl egna til heikir og stuttar legur, ella t man bara hevur hug at royna okkurt anna. Sum vi vannligari matger er reinlighet altavgerandi. Serliga um ta er fiskur talan er um. Fiskur, mold og bakteriur er ein uppskrift upp bkilsku ella ta sum verri er.

 

Matger spjti tekur t, tolsemi og eitt gott glibl. Eitt hugskot er at hava eitt anna bl vi sina av, so tit kunnu regulera hitan vi at flyta glir millum blini. Ta kann vera eitt hugskot at pakka ta sum skal grillast inn aluminiumsfolie so at ta ikki brennur.

 

Umu ( kkigruba ), hevur snar rtur heilt aftur til steinldina, men verur ntt kring heimin enn. Navni 'Umu' kemur r Polynesien. Danmark verur ta kalla ein kkigruba og er eitt hol grava niur moldina umlei 30 cm djpt, sum so er steinsett og eitt bl tendra botninum. T bli er slkna og bara glinar eru eftur, verur maturin lagdur glinar og glir vera lagdar oman matin eisini. San verur dekka til vi steinum og mold so at ta heila liggur undir mold og bakar. Alt eftir stddina matinum, kann ta taka millum trggjar og tlv tmar at steikja.

Umu
Umu

Eldborur, er sni heild, ein pinnur sum verur hitaur av friktin til hann er so heitur at hann tendrar glir onkrum brannbarum mateirali. Ein vanligur eldborur, er seks prtum; ein avrundaan 'ten', eitt hald til at stula 'ten'inum', ein bogi vi streingi av leur ella snri, eitt 'eld-bor' r onkrum turrum vii sum smuldrar ltt ( ahorn ella elm ) og til sst ein bakka til at uppsamla glinar.

Eldborurin samlas og ein tottur av eldfimum materiali koyrist millum eld-bori og bakkan. T byrja verur at 'bora' skal ikki gerast ov skjtt av, men heldur rlig og lang tk. Fyrst t ta merkist at 'te'n' tekur vi, skal fer setast , ikki stegga fyrr enn roykur kemur framm og glir vsa seg.

 

 

TIPS:

Aluminiumsfolie ( staniol ), serligani ta til grill, er vl egna til primitiva matger. Skuldi ta hent at kjt ella grnnmeti skal steikast leingi bl, so er eitt hugskot fyrst at pakka matin inn bakipapr og so inn alufolie. Ta ger at maturin ikki brennur fastur alufolie.

Tips

Foliebakkar, kunnu brkast til ngvar rttir, og eru serligani vl egnair til samankkaar rttir.

 

 

Baking:

 

Ta er alt lekkurt at fa nbaka brey og kakur. Vi eitt sindur av venjing, er ta ltt at hava vi at gera einari legu.

 

Ein ovnur kann gerast upp ymsar mtar. Ein metaltunna kann brkast um hon er reinsa vl innan renn brk, annars kann eitt karamellublikk eisini brkast. Tunnan skal gravast undir mold fyri at bevara hitan innan .. Undir ella vi sin av tunnuni skal vera plss fyri at bl skal tendrast og hitin m sleppa runt um alla tunnuna renn hann fer upp gjgnum skorsteinin. Eldurin m ikki vera for kraftigur, men stugur; ta krevur eitt sindur av toli og royndum at fa ta heilt rtt, men t ta fyrst lukkast so er nemmari at fa ta rtt nstufer. Hesin ovnur er sera vlegnaur til smkkur vi stuttari bakit. Ta er neyugt at hava bli tendra ein gan tma renn byrja verur at baka; mean baka verur skal ikki vera for ngvur eldur.

OvnOvnOvn

'Gruntning', er baking vi mjl sum tit sjlvi hava mli upp gamla mtan, millum steinar. Til hettar krevst ein strur flatur steinur og ein avrundaur minni steinur. Korni leggst tann minna steinin og tann minni skubbast aftur og framm korninum til ta er mli. Korni fer at flyta seg undan og m allatina flytast aftur undir steinin. Hav eitt teppi ella eina pltu undir so at alt korni ikki bara fer bin og til spillis. Korni skal vera vl mli fyri at kunna brkast til at baka vi og ta krevur tol og meira tol.

PrimiBaking

Ger-deiggj er nemmast at hava vi at gera t ta kemur til primitiva baking. Mguleikin er eisini at brka turrger sum kann halda sr. Bakipulvur kann eisini brkast men verur ikki so lekkurt. Alt slag av ger-deiggj skal hava t at heva, ca 30 minuttir einum lunkaum sta; verur for heitt kann geri doyggja.

Um tit brka eitt glibl til at baka vi, so skal minnast til at hava eyka brenni hj og syrgja fyri at ta er ein konstantur hiti blinum. J betri t verur brkt upp at baka breyi vi konstantum hita, j betri er mguleikin fyir at ta ikki bara er brent uttan og rtt innan. Ta er gjrligt at kanna um breyi er ligut vi at stinga ein hvassan, smalan knv mitt breyi, um einki deiggj kemur knvin, so er breyi liugt.

Created by krea.fo