Samband   |
Sangir


This Little Light of Mine. Lurta her.


1. Sj, t blnar sum lofti og t rodnar sum bl,

men hitt hvta er fossur, brot og vetrarins lj.

Har t veittrar bru, fjalli, bergi og ong,

syngur tjin tr glaasta song.

Um enn nr ella fjart

ert t sl mni krt,

sum t fedrunum vart;

t t glgvar so bjart

sum t sleyga bart

gjgnum nttmyrkri svart,

bltt sum lofti, sum brimbroti skrt.


2. Har i merkini veittra, veittri eisini mtt,

ta ber kvu fr landi mnum fagurt og frtt;

og eg kenni meg orna gjgnum mnu og merg,

sggi brim randa strendur og berg,

hoyri vetrarins brot

boa summarsins lot,

hoyri heystmyrka lag,

boa vrljsan dag.

Fylkjast ra vit ra,

kenna hjrtuni ta:

vit vi tr stevna stinnir avsta.

1. Um millum gyltar borgir

vit fegnast hvnn dag,
lat heimi vera skirvi,
t einki er sum ta.
Har andin fr himli
ger lyndi sr lkt,
far runt um lond og leiir,
t finnur ei slkt.
Heim, heim, kra heim! Nei einki
er sum t, sum t, mtt kra heim.

2. Og ert t ei heima,
hvat hugnar so tr?
- Nei, best er hin hlmtakta
smttan hj mr.
Teir fuglar, har syngja,
teir kenni eg best;
og hugsan teir vekja,
i hugnar mr mest.
Heim, heim, kra heim! Nei, einki
er sum t, sum t, mtt kra heim.


1. Froyar, t slin tindrandi megi

stavar firir og dandandi vg,

t kemur hugsjnin til mn glei:

Froyar er land mtt her aldist eg .


2. T i so skmingin sgur um landi,

kmast burt alt, eg dagsskini s.

Aldurnar tutlandi spla sandi

stjrnurnar glitrandi glampa vg.


3. Froyar, t stormur leikandi i

skakar og knasar eg dragist at tr.

T i so hvirlurnar leggjast av mi,

alt verur kvirt ta er drd va hvar.


4. Froyar, t strkavin leggur seg niur,

alt verar snjhvtt r tindi strond,

t er sum kemur hin slasti friur,

hugtekur meg t ert best millum lond.


5. Froyar, t mjrkin sumri teg fjalur,

tindarnir klrir t glitra sl

og t i slvindur millum teir splur

veit eg, t alt skal vera mr bl.


6. Froyar brimduni, Froyar stilli,

Froyar havdn og Froyar logn,

Froyar vi tnari nttru villu,

Froyar t ert mr mn krasta ogn.



Sum sktar vit hava sett okkum ml

Lag: Mijn Sarie Marijs
Or: Eskild Christiansen

D    G
Sum sktar vit hava sett okkum ml
A  D
At gerast rttir menn
D    G
Og fylgja vit Baden-Powells "call"
A     D
Er vn um at na ta enn

  G      D
Ja sktar vit eru vi lv og sl,
A  D
liljan vrt merki er- 
      G
hon vsir okkum veg at na vrt ml,
A D
Til reiar alt ver,
ja, ver,
      G
hon vsir okkum veg at na vrt ml,
A D
Til reiar alt ver.

slskin' og regn' vi lv og lyst,
heii, fjall', dal',
venjingum taka vit mangan dyst,
kappingum roynast vit vl.

Um landi vit ferast, vit liggja leir
hvrji rsins t,
lat strevi vera ngv, so er glein enn meir,
t hetta er rtt sktalv.

Og t eftir dagsins arbei' og spl
vit sita um logandi bl, 
t alt andar fri fjalli, dal',
vit kenna merg og sl.

Kom sktabrur, her er mn hond-
vit standa saman blk
sum sktabrur um onnur lond,
til gagn fyri land og flk.


Nttran kallar 

Lag: Jacob Haugaard "Bl Sommer Sangen 1999"
Or: Hjans Hjalti Skaale

E A     E
Nattran kallar, komi n ll somul
H7 E
vi ein tr, gloym ttt ur.
  A           E
Vit stremba framm mti hgum mlum
       H7             E
Hvrja fer, tilreiar ver.

A                              E
Vibidi, Ibiidi, Nibidi, Ubidi, Ribidi vinurin
  H7                  E
        At flenna og syngja er gott fyri sinn 
A                              E
Vibidi, Ibiidi, Nibidi, Ubidi, Ribidi. Ger eitt sprell
H7                         E
Selatra rular og er super well.


Ta er gott at finna nggjar vinir
Eygna kast,  halda fast
Saman standa, draga somu lnu
Yvir lond, tak hond.

Ung og gomul her vit virka saman
Ganga langt, lra mangt
Og um kvldi savnast vit um bli
Stuttligt spl, sovna vl.


LPK sangurin 

Lag: "Bakke op og bakke ned"
Or: Hugin Eide og Ragnar Thomsen

C
Gjgnum dalar upp um fjll 
       F
millum hulduflk og trll
     G
va ferast vit til LPK
   C
um grt og grnan vll.

Hast kalt og kavi er,
      F
ja so eru vit fer,
   G
um ta regnar og er stormur,
      C
ongan mun ta ger

C
Kom n vi, kom n vi, 
      F
Kom n vi LPK.
   G
Oh, la, la, oh, la, la,
C
t frt buding oman, 
lat alt anna fa fri: 
  F
Post Popp, disco, og Grand-Prix.
      G    C
Kom so vi LPK og lr teg sktasi.

LPK. Her samlast vit
allir hava sama lit
og vit strast allan dagin, 
puha ta er eitt slit.
Alt er fyrireika vl, 
so at felagsskapur skal
sja saman allar sktarnar
hpatal.

Alla t er lagi gott
bi dag og myrku ntt,
eingin mlatrtin er,
um kjti er eitt sindur rtt.
T i komi er ml,
hava vit eitt legubl,
og har gongur alt so syngjandi
vi rp og skrl.



Legusangur 99


( Eirikur og Tummas Lauritsen )

Lag: Flickorna i Smland

 

Til Selatraar fara vit

sekstirahald

vifri vit hava

okkar' kra, ga tjald.

t vit skulu bgva vl,

her grnum bi ,

t vikan hon er lokin,

nggjar vinir eiga t!

 

     Kom Selatra og uppliv

     hvat stt sktalv ta er:

     Byggja leguplss og vinarlag

     -vtt t um vu ver.

     Lra nttru at vira,

     rkja, gleast henni .

     Fagurt er Selatra

     hesi grnu summart.

 

Legu alt stuttligt er,

har hendir mangt og hvat.

Vit knta kntar, morsa,

gera primitivan mat.

forarenning svansa,

ferast va vit um fjll.

Ein sktavinur alt er tr

trgvur eins og trll!

 

Vit skaparverki vijla ra,

skaparan harvi,

t ta av sonnum er

at halda gan sktasi.

Vit vilja verja nttru

og dlka ei um hv,

t t vit kunnu gleast um,

at framtin er grn!



Ein skti alt frur er

Lag: "Er man spejder" / "Se min bestilling"
Or: Gunnar Jrgensen, Sverri Fon tddi

C
Ein skti alt frur er og alt vl til hrs,
     F G
hann vinur er vi smbrn og vi gomul um tey frs,
C
hann hjlpir, har i hjlpast kann, vi gum rum fer:
   F     C     G
Um kroystan nagl, um broti bein, um arm, i kroyktur er.

G      C     F
Ert t skti, ert t skti,
G      C
Mst t hjlpa, um so alt tr gongst mti.

T ppi missir ppuna, hann leitar sum ein hind,
og rpar so ta hoyrist lka upp Malingstind,
hann grpar allar goymslur fram og tmir hvrt eitt trog,
og fkur runt stovuni, sum var ta grindabo.

"Hoyr, ppi, ger tr einki str," so troystar Ptur hann,
"eg hugsi, at eg mestan veit, hvar ppan vera man."
Hann rkur t gongina, har gamla koti er:
"So sanniliga, srt t ppi, ppa tn er her."

T kgvin hj Hans Peturi ein dagin datt um ryggm
t Malan fr sr sjlvum var, hon ml sum dunnan stygg.
Men Ptur sum ein hvirluvindur inn trna sprakk,
hann lyfti knna upp aftur, og Malan segi takk.

Og hoyrir t eitt neyarrp r Sumba og Klakk,
so er ta gamla Brita, sum ein nagla ftum stakk,
men Ptur hann fr fkandi, tann ltan var ei long, 
og tk so naglan taftur vi hamara og tong.

T Ptur sst fjalli var, t beinini hann breyt,
men Ptur helt: "Ver sjlvbjargin!" Og r ei honum treyt,
tk beinini nakkan hann, og bant tey fast vi reim,
vi hondunum lummanum so sjaggai hann heim.


Brekkulegu sangurin

Lag: "Aux Champs Elyssees"
Or: Agnar Jensen

C      E7
Tin til ta komin er,
   Am  C7
at hvr ein skti klrt n ger
   F    C  D7    G7
og finnur fram stt tjald og ara legutger,
C E7
pakkar ryggsekk, so avsta
    Am     C7
til leguna gum lag,
   F C7 D7 G7
t ngv er at uppliva hvnn tann einasta dag.

C E7 Am    C7
Brekkulegu,
F C D7    G7
Brekkulegu.
C     E7
Her er skta vinarlag,
Am    C7
virksemi av llum slag,
  F C      D7      G7
t mipunkti summar ta er Brekkulegan

Legan stendur tjald um tjald,
vinarlag og samanhald,
ta sleppur t at royna her Brekkulegu.
Vinir ymsa stani fr,
ngv g minnir aftan,
ta frt t, um t kemur vi Brekkulegu.

Tin rennur her vi fer,
virkin hvr ein skti er,
og renn t ta varnast, mti endanum ber.
Halda vinarbond av stl
eftir ssta legubl,
t sigast kann, at Brekkulegan nddi stt ml.

Tjsangurin

1. T alfagra land mtt, mn drasta ogn!
vetri so randhvtt, sumri vi logn,
t tekur meg at tr so ttt tn favn.
Tit oyggjar so mtar, Gu signi ta navn,
sum menn tykkum gvu, t teir tykkum su.
Ja, Gu signi Froyar, mtt land!
2. Hin roin, sum sknur sumri l,
hin dnin, sum tnir mangt lv vetrart,
og myrkri, sum fjalir mr bjartasta ml,
og ljsi, sum splir mr sigur sl:
alt streingir, i tna, sum vga og vna,
at eg verji Froyar, mtt land.
3. Eg ngi t niur bn til tn, Gu:
Hin heilagi friur mr falli lut!
Lat sl mna tva sr tni drd!
So torir hon vga - av Gudi vl skrd -
at bera ta merki, sum eykennir verki,
i varveitir Froyar, mtt land!


Eins og arstreymur rennur


Eins og arstreymur rennur

vallarhugurin hj mr,

og barmi mnum brennur

longsil t um bygdargar.

Eg vil skoa villar vddir,

eg vil njta sl og vind!

Fagurt hagin n er skrddur,

ltt fer lot um fjallatind.


Felagar, tit pjkan taki,

kom hagan burt vi mr,

vendi bygdini so baki

mti okkum slin lr.

Hoyri fuglalj haga,

sggi seyafylgi mong,

dr og menniskju seg glea:

Trv t ein vallarasong!


T i eftir dagsins hita

kaldligt lot um vddir fer,

snpan letur okkum vita,

at ta hvldarstund n er,

og t fara vit tjaldi,

og vit sova slan blund,

inntil nttin missir valdi

t snimmu morgunstund.



mnu hjalsins stari

Or: Smun av Skari Lag: finskt


mnu hjalsins stari

morgun kaldur sat

heglingsli hvssum;

mr tkti, at hann grt.


Og kavaroki versnar

alt t mti nn,

og neyar starin visti

sr onga lvsins vn.


Men t ta mti kvldi

brdliga lsti

og slin fr at sggja,

so blonk og mild og bl.


T fleyg loft upp starin

og sang eitt fagurt lj,

t birtist vnin aftur

barmi, ljs og g.


Tann vn um vr og summar

og eydnurka t,

um reiur, maka, ungar,

um lv og leik l.


T starin er so vorin,

at vnin er hans alt;

ta stund, hon hvrvur burtur,

er lvi stirt og kalt.

ntt eg droymdi lgnan dreym


ntt eg droymdi lgnan dreym

um eina nggja ver,

har allar tjir beindu burt

ll vpn og militer.


Og eg s eina stra hll,

av monnum full hon var,

teir undirskrivau eitt skjal,

sum bo um friin bar.


Ein lgin dreymur hetta var,

ntt eg havi droymt,

eg droymdi, at ll samdust um,

at str var goymt og gloymt.


Og hermenn tveittu vpnini,

teir fru allir heim

til konurnar og brnini,

sum longdust eftir teim.


gtunum tey dansau

og sungu takkarsong,

t n var komi betri lag,

og farin t so trong.


ll vund hvarv og hatri vi,

t glein var so str,

frii stu ll um stt,

n ttin burtur fr.


N nemur nttin vi smrur


N nemur nttin vi smrur.

N dimmir blnandi lum.

N hoyrist so nttarvarur

ein meldur av ljdligum um.


Og in um midnttartma

slr doyvandi lj t um fltur.

Og flk eins og skuggar rma

um tn og um dggvtar gtur.


Og fjalli hvlist kvirru.

Bert duni fr dimmilunda.

N durvar eitt hav kyrru.

Til bla seyirnir stunda.


N blunda blma og smra.

N skmir um rkur og lir.

Ein varligur drttur tara

N nttiv um oyggjarnar sgur.


Christian Matras



Tin rennur sum streymur


Tin rennur sum streymur ,

ttt mundu bylgjurnar falla.

Ltlum bti rektist eg ,

raleysur at kalla.


Hvr ein lta og hvr ein stund

at stra fossinum dregur,

treingist mtt hjarta, tyngist mn lund,

hvar er r neyini vegur ?


Hvr hevur vinur vilja og mtt

at bjarga mr til landa ?

Allir eru lkan htt

staddir sum eg vanda.


Ein hevur vinurin vilja og mtt

at bjarga mr fr grandi :

Jesus kann fra mn ltla bt

trygt at himnasandi.


Tin rennur sum streymur ,

fram Harrans navni !

Ltlum bti eri eg ,

himnastrond fyri stavni !


Frrik Petersen



Til allar vinir


Av og sggi eg meg sum ta velduga tr

hugsi yvir tina, fr

minnist vinirnar

so hugnaligt ta var

men n eru vit farin hvr sn veg.


So brosi eg eitt lt bros mean eg minnist

ein takkarskjlvti streymar hjarta mnum

tin hann okkum gav

so loyndarfull og g

eg alt minnast til teg sum mn vin.


T t og eg vit skilja skilnain

hjarta mnum eg goyma teg skal

vinar rddir so blar heilsa mr

t og eg vinir um vir.


Ta regnar ei mei, n stilli er og slin kagar fram

eg hugsi vri trein gtt

n birtist eitt ljs

minni mnum

enn einafer vann eitt bros.


Kanska vit ein dag aftur heilsa t gomlu t

hvat ein rmur vildi t

lja hj mr og tr

va nr og fjar

kanska t sta vit elskau so.


T t og eg vit skilja skilnain

hjarta mnum eg goyma teg skal

vinar rddir so blar heilsa mr

t og eg vinir um vir.


J. M. Antoniussen


Created by krea.fo